
Indlæggelse kan ske anonymt.
Patienten restitueres fysisk og mentalt.
Grundstenen i behandlingen er Anonyme Alkoholikeres 12-trins program, der er en række værktøjer og forslag (ikke påbud) til den afhængige om, hvordan han/hun kan slippe fri af afhængigheden og leve sit liv fremover.


|
Behandlingen på Bakkedalgård
- Minnesotamodellen
På Behandlingscenter Bakkedalgård
arbejder vi ud fra Minnesotamodellen
- populært kaldet en Minnesotakur.
Som regel kan patienten komme i behandling omgående, dog kun efter forudgående aftale.
Vi stiller IKKE krav om, at alkoholikeren er ædru ved indlæggelsen.
Eventuelt henter vi patienten, uanset hvor i landet.
Vi tilbyder også hjælp til ”den svære samtale”, hvor alkoholikeren skal formås til at gøre noget ved sit problem og tage i behandling.
Ring 76 97 00 24 og hør nærmere eller bestil / se brochure!
Vores lægekonsulenter foretager snarest muligt efter ankomst en almen helbredsundersøgelse.
Som regel indledes behandlingen med en medicinsk baseret afrusning, evt. suppleret med akupunktur, hvilket giver en stort set smertefri afrusning.
Afrusningen ordineres og tilrettelægges af vore lægekonsulenter.
Vi arbejder tværfagligt, hvilket vil sige at Bakkedalgårds erfarne misbrugsterapeuter tager sig af behandling af afhængigheden, mens det udelukkende er vore lægekonsulenter, der tager stilling til alle medicinske og helbredsmæssige forhold.
En Minnesotabehandling på Behandlingscenter Bakkedalgård er et terapeutisk forløb i døgnophold over 5-6 uger og med et familieprogram tilknyttet sideløbende.
I en Minnesotakur på Bakkedalgaard indgår Anonyme Alkoholikere s program, De 12 Trin som et element med en række enkle grundværktøjer kombineret med intensiv terapi.
Der indgår både gruppeorienteret terapi og individuel terapi samt individuelle og personlige opgaver – hvert behandlingsforløb bliver dermed individuelt sat sammen efter den enkelte patients særlige behov og problemstillinger.
Behandlingen på Bakkedalgård ledes af
professionelt uddannede og erfarne
terapeuter
og alkoholrådgivere, som selv er ædru alkoholikere.
En Minnesotabehandling på Bakkedalgård varer 5-6 uger i døgnophold - hvor patienten altså bor hos os.
Behandlingen følges op med efterbehandling 1 dag månedligt i de følgende 11 måneder.
I Minnesotamodellen er målet et ædru liv uden brug af alkohol.
I vort behandlingstilbud indgår
et pårørende kursus.
Disse kurser er meget værdsatte af de pårørende, som her lærer noget om de mekanismer og indflydelse, som alkoholismen har på hele familien.
Sammen med muligheden for, at familien kan besøge patienterne på Bakkedalgård på søndag eftermiddage, er der her rig lejlighed til at møde andre familiemedlemmer samt udveksle erfaringer og oplevelser omkring alkoholisme og dens indvirkning på familien.
Minnesotamodellen
En Minnesotakur er et nøje tilrettelagt terapeutisk forløb, hvori indgår nogle generelle grundelementer og værktøjer med udgangspunkt i Anonyme Alkoholikere s 12-Trins program kombineret med individuelle opgaver og personlige forløb, således at behandlingen på Bakkedalgård er individuel.
Minnesotamodellen har sin oprindelse i 1950´ernes USA, hvor en gruppe læger og psykiatere opnåede bedre resultater ved at inddrage ædru alkoholikere fra organisationen Anonyme Alkoholikere (AA) i deres behandling af alkoholikere / kemisk afhængige.
- Minnesotamodellen baserer sig på et samarbejde mellem fagligt kompetente kræfter og lægfolk.
- Minnesotamodellen anser afhængighed som en sygdom, der har indflydelse på hele familien.
- En anden meget vigtig faktor i Minnesotabehandling er det terapeutiske miljø.
- Mødet med andre afhængige i bedring, opdagelse af fælles træk og erfaringer, og at man ikke er den eneste i verden med dette problem virker kort tids ophold og behandling som en stor befrielse på den nyankomne patient.
- Det er desuden afgørende vigtigt, at patienten er i trygge rammer med mulighed for at åbne sig og tale frit - uden at møde fordømmelse eller manglende forståelse.
I løbet af forbavsende kort tid får patienten fornyet håb og motivation om en god tilværelse – uden alkohol – samt mod på at lægge sit liv om - “det kan også lade sig gøre for mig!”
Gennem Minnesotamodellens behandlingsprogram og arbejdet mellem terapeut og patient, brydes først patientens benægtelse af problemet, dets omfang og konsekvenser.
Patienten hjælpes dernæst til at finde sine egne, indre ressourcer til at forholde sig til sygdommen og vælge et ædru liv, altså helt uden brug af alkohol eller andre stemningsændrende stoffer - eller støttemidler som f.eks. beroligende medicin eller evt. antabus.
I Minnesotabehandlingen arbejdes desuden med patientens livsholdning og værdigrundlag?
Patienten bibringes et nyt og reelt valg mellem “at drikke” eller “ikke drikke” - et valg mellem “et dårligt liv” eller “et godt liv”.
Som en naturlig følge af at arbejde med sig selv, undergår patientens selvopfattelse og adfærd samtidig en markant ændring.
Faktisk oplever størstedelen af patienterne det sådan, at de først har fundet sig selv og fået deres egen frie vilje samt et rigtig godt liv gennem behandlingen.
Det handler bl.a. om at lære at forholde sig meget bevidst til afhængighed og sygdommen alkoholisme.
Gennem en Minnesotabehandling bliver patienten så at sige “ekspert i sin egen sygdom”.
I Minnesotamodellen inddrages undervisning, foredrag, målrettede og afhængighedsrelaterede opgaver, enesamtaler og terapi, som foregår i en varm og menneskekærlig atmosfære, hvor patienten trygt kan åbne sig.
Desuden introduceres patienten under behandlingsforløbet til AA, Anonyme Alkoholikere, der er et landsdækkende netværk for ædru alkoholikere og mulighed for at bygge videre efter udskrivning på det, patienten har lært i sin Minnesotabehandling.
Ved hjælp af Minnesotamodellen er tusindvis af danske alkoholikere og/eller medicinafhængige, som ellers blev betragtet som noget nær håbløse tilfælde, blevet i stand til at klare deres liv uden brug af alkohol eller andre stemningsændrende stoffer.
På trods af de stærke kræfter alkohol og afhængigheden er udtryk for, er der altså virkelig gode chancer for at få en løsning på problemet samt et godt og positivt liv!
En Minnesotabehandling på Behandlingscenter Bakkedalgård er et terapeutisk forløb i døgnophold over 5-6 uger og med et familieprogram tilknyttet sideløbende.
I behandlingen på Bakkedalgaard har Anonyme Alkoholikere s program, De 12 Trin en central plads kombineret med intensiv terapi. Der indgår både gruppeorienteret terapi og individuel terapi samt individuelle og personlige opgaver. |
Minnesota-modellen opfatter afhængigheden som en sygdom, der ikke kan helbredes - men stoppes. Ligesom en sukkersyge-patient må alkoholikeren lære at forholde sig til sin sygdom.
Patienten får
en personlig rådgiver
i behandlingen.
Behandlingen er starten på en proces - en ny livsstil, en kickstart til et nyt og bedre liv!

Målet med behandlingen er et ædru liv, dvs. uden brug af stemnings-
ændrende stoffer af nogen art.
 |