Alkoholisme / afhængighed af piller
= kemisk afhængighed

Rigtig mange har problemer
med deres alkohol forbrug.

Andre har problemer med at
administrere lægeordineret medicin eller
tager stoffer som hash, kokain eller amfetamin.

Og atter andre har et dobbelt problem
med misbrug af både alkohol og medicin eller stoffer.

Gennem en årrække udvikler problemet sig til en egentlig afhængighed, også kaldet “alkoholisme“ eller “kemisk afhængighed“.

I følge Sundhedsstyrelsen dør hver 20. dansker af alkohol. For 30 år siden afgik kun hver 50. dansker ved døden efter for meget druk. Danskerne drikker nu 11,5 liter ren alkohol om året, hvor forbruget i 60’erne lå på 5 liter pr. person over 14 år. Stigningen i forbrug og misbrug er altså markant!

Hvor mange, der misbruger hash, kokain eller amfetamin vides ikke, men det er en kendsgerning at disse stoffer tilbydes stort set over alt og i alle egne af landet, selv i landområderne, og at de ikke alene bruges som såkaldte ”fest stoffer”, men også i arbejdslivet - både blandt håndværkere og i liberale erhverv. Selv på Christiansborgs toiletter er der fundet spor efter brug af amfetamin!

Længe før en egentlig afhængighed eller alkoholisme opstår, er der ikke længere tale om, at personen drikker alkohol eller tager stoffer for fornøjelsens skyld, men derimod for at klare sit eget liv.

Desværre kender vi alle et eller flere tilfælde af alkohol misbrug og alkoholisme - enten i vores egen familie eller blandt venner og kolleger.
På Behandlingscenter Bakkedalgård ser vi hver dag følgerne for alkoholikeren OG hans familie; men vi ved samtidig, at der KAN gøres noget ved misbruget, og det er en stor glæde for os, hver gang at se, hvordan BÅDE alkoholikeren OG hans familie blomstrer op efterhånden som behandlingen, der også omfatter familieterapi, skrider frem.

Hvem rammes?

Mennesker, som behøver alkohol eller andre stoffer, som f.eks. afhængighedsskabende medicin, for at klare deres eget liv og dagligdag findes i alle samfundslag.
Både høj og lav bliver afhængige af alkohol - ikke kun bistandsklient Jensen. Tømrere, buschauffører, præster, journalister, direktører, politibetjente, skolelærere, arbejdere, piloter, kassedamer, politikere m.fl. bliver også alkoholikere.

Lige mange mænd og kvinder misbruger alkohol eller andet og rammes af alkoholisme!

På Behandlingscenter Bakkedalgård, hvor vi anser alkoholisme for en sygdom, arbejder vi med Minnesota modellen, som har hjulpet titusindvis af danskere ud af afhængigheden og tilbage til et normalt liv.
En Minnesotakur, som det populært kaldes, er en intensiv terapeutisk behandlingsmetode, altså uden brug af antabus. Det er den mentale side af alkohol eller medicin misbrug, vi arbejder med.

Den nedadgående udvikling.

Naturligvis er der flere stadier i alkoholisme, men afhængigheden udvikler sig med sikkerhed. Ved misbrug af stoffer og medicin af benzodiazepin gruppen går det hurtigere end med alkohol.
Men afhængigheden tiltager under alle omstændigheder, og ender i en sygelig tilstand med en psykisk besættelse af alkohol og en fysisk allergi, hvor sind og krop behøver alkohol for at kunne fungere bare nogenlunde - på samme måde, som en motor behøver brændstof.

Men selv på stadiet, hvor afhængigheden måske kræver en opstrammer i form af alkohol fra morgenstunden, eller endda en flaske ved siden af sengen, fungerer mange afhængige nogenlunde udadtil.

Med behandling efter Minnesotamodellen, populært kaldet en Minnesotakur, er der rigtig gode muligheder for at komme tilbage til livet, komme på sporet igen, om man vil. Og vel at mærke på en måde, så alkoholikeren selv ender op med at være tilfreds med løsningen! Ellers kan det jo ikke være bæredygtigt.

Behandlingen på Behandlingscenter Bakkedalgård bygger grundlæggende på Anonyme Alkoholikere s 12-Trins program, men kombineret med kognitiv terapi og andre relevante terapiformer.

Familien er de første,
som mærker problemet

Noget er rivende galt, men samtidig dybt skamfuldt. Familien bliver derfor mere og mere isoleret. Der inviteres sjældent gæster og børnene tager ikke kammerater med hjem. Men facaden ser stadig pæn ud.

Da der som regel er tale om en årelang proces og udvikling af afhængighed af alkohol, vænner familien sig i takt hermed til tingenes tilstand. Grænserne flyttes umærkeligt. Hvad der for få år siden ville have været fuldstændigt uacceptabelt, er i dag blevet “normalt”.
Familien bruger masser af energi på at glatte ud og lade som om “her er alt i skønneste orden”. Og alkoholikeren bruger enorm energi og tid på at planlægge og skjule drikkeriet, samtidig med at alkohol forårsager en udpræget forandring af personligheden.

Alkoholikerens løgne og benægtelse
vokser sig stærkere og stærkere.

“Jeg har sandelig ikke noget problem!” - "Det er lægeordineret medicin" - “Jeg har kun drukket én øl.” - “Jeg kan holde op, når jeg vil!” - “Har jeg ikke både arbejde, hus, bil, familie og børn?” - “Jeg sidder da ikke på bænken!” - “Naboen drikker da meget mere end mig!”

Imens bliver den ene pille eller genstand til flere og flere. Der loves bod og bedring; men afhængigheden vokser sig stadig stærkere og stærkere. Skuffelserne bliver større og større - for familien, men også for den afhængige selv. En depressiv tilstand bliver ofte en følge.

Som alkoholiker er det nærmest umuligt at erkende eller indrømme afhængigheden. Man hverken kan eller vil se alkoholproblemets voksende omfang og fatale konsekvenser.

Alkoholikeren mister i allerhøjeste grad evnen til at være nærværende og reducerer sig selv til en fuldstændig passiv tilskuer - eller i bedste fald ser han det omgivende liv gennem et filter, der frasorterer følelser, eller som gennem en mat glasrude, der udvisker detaljerne.

Det er meget almindeligt,
at familien tror det er dem
der er noget i vejen med.
Børn kan endda føle, det er deres skyld
at far eller mor drikker for meget alkohol.

På arbejdspladsen mærkes det, at “noget er galt”; men det er meget vanskeligt at konkretisere, at problemet er misbrug af alkohol.

Ofte er der tale om en dygtig og højt værdsat medarbejder, som måske bare har en lidt ”uheldig periode”, hvorfor kolleger gerne dækker over fejl eller påtager sig opgaver, der egentlig skulle løses af den afhængige.
Men for alkoholikere - især hos mænd - er arbejdet noget af det vigtigste, som derfor bliver passet til punkt og prikke, så langt som afhængigheden nu tillader det.

Hvem ønsker egentlig at livet skal være så forudsigeligt? Nej, vel! Dette er måske endnu en grund, udover afhængighedens sande natur, til at problemet er så svært at indrømme for alkoholikeren. Den afhængige vil helt sikkert også gerne have et godt liv!
Men han magter det ikke, for afhængigheden blokerer for udsynet og mulighederne.

Den afhængige har tilsyneladende ikke længere noget frit valg, men kan kun klare sit liv og hverdag med alkohol eller andet, som har overtaget styringen. Fremtiden er lagt - med mistede venner og andre tabte sociale relationer, separation, skilsmisse, mistet arbejde, økonomisk uføre, helbredsproblemer og endelig en alt for tidlig død! Hvis ikke der gribes ind - i tide.

Det er ingen skam at være alkoholiker
- men det er en skam ikke at gøre noget ved det!

Og der kan gøres noget effektivt!

Men lad det være sagt ligeud: På grund af sygdommens karakter og den udprægede benægtelse, er det absolut undtagelsen, at en alkoholiker kommer i behandling på eget initiativ, eller ligeså sjældent helt frivilligt!

Sandheden er, at andre end den afhængige skal tage initiativ og vise handlekraft. Kun derved bliver den afhængige i stand til at begynde at arbejde med sin sygdom, hvilket i høj grad handler om at opnå en fasttømret erkendelse af sygdommen og ændring af adfærd. Det er bl.a. her vi sætter ind i behandlingen med Minnesota modellen.

Er det op til alkoholikeren selv, er det sygdommen alkoholisme, der vinder og afhængigheden fortsætter som oftest. Alkoholikeren behøver simpelthen overtalelse og hjælp til at overvinde afhængighedens jerngreb.

Alle, som har været tæt på en alkoholiker, alkoholmisbrug eller andet misbrug ved også, hvor umuligt det er at overbevise en alkoholiker om, at der er et problem - eller endnu sværere: at få ham til gøre noget effektivt ved det.
I langt de fleste tilfælde kan vi imidlertid med vores indsigt og erfaring medvirke til at bryde gennem isen.

På Behandlingscenter Bakkedalgård
tilbyder vi derfor også at forestå en såkaldt “Intervention”
- dvs. kærlig og omsorgsfuld motivering af den
afhængige til at gå i behandling.

“Interventionen” er en ydelse i forbindelse med Bakkedalgård s behandlingstilbud og foregår efter en nøje fastlagt plan, som vi omhyggeligt lægger sammen med familien /arbejdsgiveren.

Målet er KUN at få den afhængige til at acceptere hjælp og behandling i umiddelbar og omgående forlængelse af interventionen.
Det er meget vigtigt, at den afhængige ikke har kendskab til, at “noget” er under opsejling.

Interventionen bør absolut kun foregå under kyndig vejledning, og det er vigtigt, at den foregår med værdighed, kærlighed og omsorg for alle parter - også for alkoholikeren, som man søger at bringe i behandling.

Grebet an på rette måde, lykkes det i stort set ALLE tilfælde at overtale alkoholikeren til at gå i behandling omgående.

Uforbindende forbesøg på
Behandlingscenter Bakkedalgård

En anden mulighed er et besøg på Behandlingscenter Bakkedalgård, hvor vi kan give et indblik i stedet og behandlingen. Sammen med familiemedlemmer eller arbejdsgiver kan vi drøfte perspektiverne i et fortsat misbrug kontra behandling.

Selve behandlingen på Behandlingscenter Bakkedalgaard bygger grundlæggende på Anonyme Alkoholikere s 12 Trins program kombineret med kognitiv terapi og andre relevante terapiformer.

Den afhængige bliver som 2 forskellige personer, uden selv at kunne eller ville se det.

Alkoholikerens egen familie, eller arbejdsgiveren, gerne bistået af en sagkyndig person herfra - må motivere alkoholikeren.